La Palma har i august været ramt af en brand i udkanten af El Paso og lidt ind i Los Llanos kommune. Branden kom hurtigt under kontrol, men 9 familier i Los Llanos mistede deres hjem. I El Paso er der flere der er ramt, så det har været ret omfattede. I alt 120 personer blev evakueret. Seks helikoptere og en masse brandfolk, deltog i sluknings arbejdet.
Det har betydet, at der efterfølgende er sat indsamlinger i gang til at hjælpe de berørte familier. En ung mand, har som DJ, spillet musik i 24 timer i træk for at sende de indsamlede penge til at hjælp til de berørte familier. Der er på 4 dage, nu kommet omkring €5.000. Pengene modtages af SOS La Palma, som står for indkøb til de berørte, sammen med de sociale myndigheder i El Paso og Los Llanos.
Corona situationen på La Palma er sådan, at der (i dag den 14. september 2021) er 8 tilfælde af smittede. Det betyder ikke, at alle restriktioner er borte. Vi skal stadig gå med mundbind i butikker og restauranter/cafeer. På gaden i Santa Cruz og Los Llanos hvor man færdes tæt, går stort set alle med mundbind. Også i busser skal man bære mundbind, ellers kommer man ikke med.