La Palma er smuk – men ikke dum,

Protestmarch i La Palma: Borgerne kræver boliger og bæredygtig udvikling

La Palma er smuk – men ikke dum, lød det fra hundredvis af borgere, som den 18. maj 2025 gik gennem hovedgaden i Santa Cruz de La Palma for at protestere mod boligkrise, overturisme og miljøødelæggelser. Her kan du læse, hvad demonstrationen handlede om – og hvorfor mange lokale mener, det var en historisk dag for øen.


Omkring 600 personer demonstrerede på La Palma for boliger og bæredygtig udvikling

Omkring 600 personer deltog i en fredelig demonstration i La Palmas hovedstad, hvor de marcherede ad Calle Real til lyden af traditionelle kanariske trommer, chácaras og bucios. Demonstrationen satte fokus på øens boligkrise, som er blevet yderligere forværret efter udbruddet fra vulkanen Tajogaite i september 2021.

Undervejs lød der slagord til forsvar for øens natur og for et nyt turisme- og udviklingsparadigme. Deltagerne advarede både “spekulative forretningsfolk og politikere” med budskabet om, at La Palma “er smuk – men ikke dum”.

Ved afslutningen af demonstrationen, foran øens regionsråd (Cabildo de La Palma), blev dagens protest omtalt som historisk – i kontrast til en tidligere udtalelse fra regionsformanden Sergio Rodríguez, som havde kaldt en lignende protest i Madrid dagen før for “historisk”.

Demonstranterne krævede desuden et stop for det miljømæssige overgreb, som de mener foregår i forbindelse med udgravning af grus og sand nær Riachuelo. De gjorde det også klart, at de ikke vil acceptere, at den overturisme, der allerede præger andre af de Kanariske Øer, breder sig til La Palma.

“Man må ikke glemme, at La Palma for mange år siden sagde nej til golfbaner. Derfor forstår vi ikke, hvorfor lokale politikere igen foreslår turistprojekter, som allerede er blevet afvist og annulleret af domstolene for længe siden,” lød det fra talerstolen.

Både demonstranter og bilister udtrykte utilfredshed med det manglende politiopbud under den godkendte demonstration. Ruten krydsede flere steder hovedveje, hvor trafikken midlertidigt måtte stoppes – især foran regionsrådet, hvor der opstod større menneskemængder.

Omkring kl. 12.30 begyndte demonstrationen at opløses efter oplæsningen af manifestet. Afslutningsvis blev der opfordret til at møde op til næste protestaktion, som finder sted fredag den 23. maj i området omkring Riachuelo i El Paso.


📌 Kilde: Artiklen er baseret på informationer fra det spanske medie El Apuron, offentliggjort den 18. maj 2025.

Lær spansk før du rejser….

Jeg har udviklet et kursus for turister der vil lære spansk inden de tager til spansk-talende lande. Det hedder TuristSpansk og der lærer I at udtale alle spanske ord. Det skal være sjovt at lære spansk og det prøver vi på igennem hele kurset. Kurset er et online kursus, du kan benytte når som helst, via din computer, tablet elle mobil.

Se mere om TuristSpansk her.

Du kan også følge dette link for at prøve en GRATIS version af TuristSpansk kurset.

Kurset giver så meget viden, at du kan begå dig som turist i Spanien. Du vil få en større oplevelse ved at kunne tale lidt spansk, med dem du møder.

Oplev Karneval 2026

Jeg vil arrangere en tur til La Palma til Karnevallet næste år, – 2026. Afrejse fredag den 6. februar 2026 til fredag den 20. februar 2026. Opholdet er 14 dage på det paradisiske hotel Hacienda San Jorge, morgen mad inkluderet. San Jorge ligger lige ud til stranden på Los Cancajos. Der er af gang fra Ålborg, Billund og København. Pris per person i 2-værelses lejlighed er kr. 13.000. På turen vil du få lejlighed til at øve dit spanske. Se mere om Turist Spansk på https://turistspansk.dk/. Der er begrænsede pladser. Ved du allerede nu, at du vil med, så skriv til mig. Du vil helt sikkert få en oplevelse for livet.

Hvad skal man opleve på La Palma

Noget til ganen er nydelsen af en BARRAQUITO. Min erfaring siger at den kan stort set alle danskere lide, hvis de kan lide kaffe. Prøv den, den fås på næsten alle caféer og restauranter.

Har man brug for en sød dessert, så prøv en BIENMESABE. På linket her kan du også se en opskrift.

Gå ind i de små gamle barer og se at de i en glasmontre har små tapas retter. Prøv dem med en VIN TINTO fra La Palma. La palma laver mange gode vine.

Er du til hurtig mad, så prøv at bestille PAPAS LOCAS (skøre kartofler). Det er pommesfritter med kød, pølse, mayonaise, ketchup og revet ost. Det kan variere en smule fra sted til sted. Men retten fåes flere steder.

Oplev de mange vandreture og udsigts punkter. Tag op på det højeste punkt på øen ROQUE DE LOS MUCHACHOS (2426 meter over havet) . Her får du en oplevelse du sent glemmer.

I og med at La Palma har mange bodegaer hvor der produceres vin, så gå ikke glip af et besøge der. På dette link kan du læse mere om La Palma vine.

Til La Palma i 2024 og 2025

Der flere der arrangerer rejser til La Palma i denne sæson.

Bravo Tours har i mange år tilbudt rejser til La Palma. Rejserne er med fly direkte fra København, Billund eller Ålborg. Mange af gæsterne har valgt La Palma i flere år. Der er meget at se og opleve. Og så kommer man til den smukkeste af de kanariske øer. Den lyder også navnet “La isla bonita“.

Gislev Rejser har lavet et spændende koncept, hvor de kombinerer La Gomera, Tenerife og La Palma i én rejse på 15 dage.

Gislev rejser til La Gomera, Tenerife og La Palma kan du læse mere om her.

Som de skriver: “9 nætter på øen La Palma, 2 nætter på magiske La Gomera og 3 nætter på solrige Tenerife.”

Det lyder som en god kombination.

Vitus Rejser følger næsten det samme koncept med 15 dages rejse. På disse rejser kommer yderligere til El Hierro. Også en spændende rejse.

Højskole Rejser har 5 spændende rejser til La Palma.

Rejser til La Palma

BravoTours, har fra oktober 2024 3 fly om ugen fra Danmark. Der er afgang fra København, Billund og Aalborg

Højskole Rejser har 5 rejser i denne sæson.

Solfaktor har også rejser til La Palma

Anne-Vibeke rejser er et bureau der drives som en klub

Best Travel i denne sæson 2 afgange til La Palma. Det er 8. november 2024 og 3. januar 2025.

Derudover kan man rejse via Tenerife eller Gran Canaria. Man kan også komme direkte fra Madrid eller Barcelona. I Tyskland er der mange afgange til La Palma fra Hamburg, Berlin, Dusseldorf og Stuttgart.

Sådan skriver BravoTours om La Palma.

Den cubanske lillesøster
La Palma er en unik kombination af smuk natur, charmerende byer, gode hoteller tilsat et forfriskende strejf af Latinamerika og særligt Cuba. Tidligere har flere lokale nemlig søgt lykken på Cuba, og da flere emigranter vendte retur til hjemøen La Palma, tog de kulturen og traditionerne fra Cuba med sig. 

Arkitekturen
Arkitekturen i mange latinamerikanske byer bærer præg af den spanske kolonitid med farverige huse, balkoner i træ med finurlige detaljer og torve, som centrum for byens liv. 
 
Smagen af rom
Vidste du, at der bliver produceret rom på De Kanariske Øer? Aldea Ron har hovedsæde på La Palma, og produktionen foregår med samme traditionelle metoder, som da destilleriet startede i 1936. Du kan smage La Palmas egen rom på lokale beværtninger.
 
Hjemmerullede cigarer
Ja, vi er altså stadig på La Palma og ikke Cuba, men øen har faktisk en lang historie inden for cigarproduktion, som stammer tilbage fra midten af 1900-tallet. Produktionen blev dog startet af emigranter, der rejste til Cuba for at søge lykken, men senere vendte tilbage til La Palma. 
 
Festligt karneval
Alle De Kanariske Øer har årlige karnevaller, men karnevallet på La Palma, kaldet Los Indianos, er alligevel anderledes. Deltagerne er klædt i hvidt, og er du det ikke hjemmefra, så bliver du det med garanti, når der kastes med talkumpulver i byens gader.
 
Maden
Også maden har et strejf af latinamerikanske smagsnoter med masser af fisk, varme og friske urter. Du kan selvfølgelig også få klassisk tapas og kanariske specialiteter. 

La Palma vejr er nu normalt efter årstiden

Følg disse link:

Santa Cruz de La Palma
https://www.vejrogradar.dk/vejret/santa-cruz-de-la-palma/1283684

Breña Baja (Los Cancajos)
https://www.vejrogradar.dk/vejret/brena-baja/10988379

Los Llanos de Aridane
https://www.vejrogradar.dk/vejret/los-llanos-de-aridane/15784138

Fuencaliente
https://www.vejrogradar.dk/vejret/fuencaliente-de-la-palma/15687120

Ved at følge disse links kan du også se vejrudsigt de næste dage, vandtemperatur, høj- og lavvande, bølger, UV index og mere.

Hvordan til La Palma?

Hvis man vil rejse til La Palma i juli, august eller september, er der ingen direkte fly. Man en nødt til at skifte fly, mindst 1 gang afhængig af hvilken vej man rejser. Man kan vælge, at rejse til en af følgende spanske lufthavne: Madrid, Barcelona, Tenerife (nord eller syd) eller Las Palmas på Gran Canaria. For at komme det sidste stykke til La Palma må man vælge et spansk flyselskab. Det kan være Iberia fra Madrid, Vueling fra Barcelona. På de kanariske øer er der 2 selskaber: Binter eller CanaryFly der flyver til La Palma

Når man kommer til oktober er der følgende rejsebureauer, der har har rejser til La Palma:

BravoTours har rejser fra 13. oktober 2023 til 5. april 2024.
Ruby Rejser annoncer med rejser til La Palma i ugerne 49, 2, 3, 10,11. Højskole Rejser har en rejse hertil 1.-8. december 2023.

Besøg den smukke grønne ø og få en oplevelse for livet!