I dag (9. juli 2020) ville Enanos danse, hvis ikke Corona var kommet og havde lavet om på verden. Mange mennesker skulle i dag have oplevet Enanos (Dværge) danse for tusindvis af mennesker. Det sker kun engang hvert 5 år og det ville have været i dag, at masser af mennesker var kommet til La Palma for at opleve bl. a. denne begivenhed. Men nu er øen næsten tom for de turister, der ville have oplevet denne og mange andre begivenheder. Tryk på billedet os se dem danse.
i dag den 29. maj 2020 er tallene for smittede ialt 97.
80 er rask meldte, 11 er i behandling eller i karantæne og 6 er desværre døde.
Vi kan nu færdes de fleste steder, dog med distance på mindst 2 meter. Mundbind er obligatorisk i butikker og i busser, eller hvor der færdes mange mennesker. I Santa Cruz de La Palma lagde vi mærke til, at ca 95 % af dem der gik på gaden, havde mundbind på. Restauranterne må nu have åbent inde og ude. Men det er lidt besværligt, når der mindst skal være 2 meter mellem bordene.
Der er stadig mange der ikke har åbnet, for der er ingen turister og en stor del af befolkninger er arbejdsløse.
Vi forventer ikke, at der kommer danske turister hertil før engang i september.
I dag 11. maj 2020 går La Palma ind i fase 1, som betyder, at vi nu kan komme udenfor vores hjem og må bevæge os rundt på øen. Der er selvfølgelig en masse sikkerhedsforanstaltninger, man skal følge.
Forretningerne (under 400 kvm.) kan nu åbne og vi kan lave indkøb af de ting, vi har ikke har kunnet købe i næsten 2 måneder. Vi kan gå til frisør og gå på cafeer og restauranter. Alt sammen med begrænsning på 2 meters afstand mellem folk.
11. maj 2020 fra El Apuron
Calle Perez De Brito 11. maj 2020
Vi glæder os til , at kan komme ud i vores smukke natur, og nyde at den er blevet mere grøn.
Idag, den 20. marts 2020 er tallet af smittede med Conona virus steget fra 5 til 11 personer.
Det skiver net avisen El Apurón . Det er uhyggeligt som antallet stiger.
Det er trist, at det sker selvom alt er lukket ned. Vi må kun gå ud for at købe ind. Og det gælder til 29. marts 2020. Men mon ikke det bliver forlænget?
Fra natten mellem den 14. og 15. marts 2020 lukkede La Palma ned, ligesom hele Spanien.
Det betyder at man skal holde sig hjemme og må kun gå ud i særlige situationer, som f. eks. ved lægebesøg. Supermarkeder, apoteker, banker, frisører (?) og tankstationer er også åbne. Går man ud, skal man gå alene og ikke følges med nogen.
Barer, caféer, restauranter og hoteller er lukkede.
Nedlukningen gælder i første omgang i 2 uger.
På La Palma har der i mere end en uge været 2 tilfælde af Corona virus. Men nu er tallet steget til 5 smittede.
Besøg den smukke grønne ø og få en oplevelse for livet!
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site, vil vi antage at du er indforstået med det.OkNej