Fin omtale af La Palma

Jeg faldt over denne omtale af La Palma på FaceBook i Gruppen danskere på La Palma. I kan se opslaget ved at søge på På tur med Teo

Mit profil navn er På tur med Teo. Det er fordi, at min mand Kim og jeg Susanne i midten af 50’erne bor fast i vores autocamper på Tenerife. Så det er ikke fordi, at vi laver ture eller vil have følgere- For det er nemlig kun vores egen side for familien og nærmeste venner, som kan følge i vores eventyr her på de kanariske øer.

Jeg skriver det lige for at admin ved, at jeg er helt privat og ikke ude på at få “følgere” el andet…

Hvorfor skriver jeg så?

Vi er på La Palma for første gang. Vi har boet fuldtid på Tenerife i 3 år nu. Det sidste år fuldtid i vores autocamper “Teo”. Vi solgte vores lejlighed på Tenerife, fordi vi elsker livsstilen i naturen. Så vi glædede os til at opleve La Palma. La isla bonita… Vi havde store forventninger.

Efter to uger på jeres skønne ø, så må vi bare sige, at vi er meget imponerede og blæst bagover af øen.

Vi glæder os til de sidste 3 uger her.

Vi cykler meget. Så at opleve øen her på cykel- Det går op og ned. Men sikke nogle oplevelser. Alle vegne er der Miradores med flot udsigt til kløfter, hav eller vulkaner.

En lille ø med få mennesker. Husene er meget velholdte mm. Vi er vant til en vild natur fra TF. Men jeres ø her kan virkelig noget. Så grønt her er.

Vi føler os meget velkomne på øen. Vi taler lidt spansk. Så de lokale fortæller meget gerne om øen, hvilket vi sætter stor pris. Det som overrasker os meget er, at her så mange tyskere og hollændere. Vi fik fortalt, at de ankom som hippier for mange år siden, og så nu er blevet pensionister. Er det mon rigtigt😜

Når man bor fuldtid i autocamper, så skal man have vand på, have tømt vand og toilet. Også her overrasker La Palma positivt. Overalt har vi overnatningsmuligheder og der er mange steder at fylde/tømme.

Her er ikke så mange autocampere- Mon der er flere om vinteren? Vi føler os ikke så udskældt/set skævt til her på La Palma, som hjemme på Tenerife, hvor der er rigtig mange autocampere om vinteren.

Hvor mange danskere er i her på øen, som bor her fast? Vi har ikke mødt nogle endnu…

Men jeg synes bare lige, at I skulle vide, at to kanariefugle fra naboøen elsker JERES ø. Så tak for at lukke mig ind i gruppen, så jeg kan læse om gode fif mm om jeres ø.

Un saludo

Kim og Susanne Givskov Mogensen.