Brand på La Palma

Medierne har i den sidste tid været fulde af oplysninger om branden, der startede her på La Palma onsdag den 3. august 2016.

Branden blev antændt af en mandlig 27-årig tysk turist, der ville brænde brugt toiletpapir af. Vedkommende har erkendt at det var ham der startede branden. Han er nu fænglet og forventes at blivet straffet.

Brandmænd har nu kæmpet i 7 døgn på at få branden slukket. De har haft hjælp af flere helikoptere og brandsluknings fly.

Brandslukning
Brandslukning på La Palma

Billedet er fra El Time

Det varme  vejr og kraftige vinde har gjort opgaven meget svær for brandmandskabet, og torsdag mistede en 54-årig brandmand livet i forsøget på at slukke ilden.

Næsten 3.000  mennesker, har været evakueret af myndighederne. Nu er alle vendt hjem igen og man må håbe at alt i deres hjem er som det skal være.

I dag på 7′ dagen er der stadig 2 helikoptere og hundrede folk der kontrollerer at alt er slukket. Da der nogen steder er 33 grader varmt og meget tørt, kan det hurtigt blusse op igen.